Archives

Monthly Archive for: ‘juni, 2012’

Niels viser rundt på Filsø og fortæller om det store naturgenopretningsprojekt til Flemming Rune i udsendelsen Danmark – Kyst til Kyst, som sendes på DR1 mandag den 2. juli kl. 20:00.

Filsø var en gang landets næststørste sø. Om alt går vel vil den ca. 915 ha store sø være fyldt af vand inden årets udgang. Det bliver landets 6. største ferske sø. Aage V. Jensen Naturfond står bag projektet. Niels har haft ansvaret for projekteringen fra de første streger blev slået.

Kornmarker bliver til fugleø i Filsø

Det går fortsat stærkt i det lille firma. I de sidste to uger har vi fået tre nye opgaver. Vi har nu gang i 8 forskellige projekter/sager rundt om i hele landet. Et vådområdeprojekt i Vejle Kommune er det foreløbigt største. Og nye tilbud er snart på vej til vore kunder.

I går præsenterede Niels vores første projekt på et lodsejermøde i Guldborgsund Kommune. Det omfatter naturforbedringer i Horreby Lyng på Falster, der en gang var en af de største højmoser øst for Storebælt.

Niels måler op med GPS i vildmosen

NaturRådgivningens første måned har været overvældende med kontakt til mange gamle og nye kontakter. Niels har været landet rundt for at se på nye opgaver og løse de første.

I den kommende Uge 23 holder det lille firma lukket, mens Niels tager til Biebrza og Bialowieza i Polen som turguide og tolk for to aftenskolehold fra Allerød. Hvis telefonen ikke bliver taget, så send venligst en sms. Mails bliver læst dagligt. Er tilbage på arbejde den 11. juni.

Bævergnav ved Biebrza floden