I denne uge blev der åbnet for vandet igennem det nye omløbsstryg i Syltemae Å ved Vester Mølle på Sydfyn. Den gamle frisluse på møllen havde et styrt på 2 meter, som spærrede for smådyr og fisks vandringer i vandløbet. Med projektet er der nu skabt passage på strækningen imellem Nielstrup Sø, Ollerup Sø og Det sydfynske Øhav. Projektet er en del af vandplanindsatsen og er udført for Svendborg Kommune.