Archives

Category Archive for: 'Nyhed'

Vi har været på Årø i Lillebælt til afleveringsforretning på et nyt vådområde. Det er Årø Galloway, som har etableret det private vådområde på 25 ha med en vintervandflade på 4 ha. Projektet er til gavn for bl.a. strandtudser og klyder. Vi har forberedt det til at blive første del af et større projekt på øen. Vandet må vi vente lidt på, da oplandet er lille på øens sydøstlige del.

Et af de nyanlagte vandhuller til strandtudser bliver inspiceret.

Tofte Skov i Lille Vildmose rummer stor biodiversitet med bla. kronvildt, vildsvin, kongeørn og havørn. I den nordlige del af skoven har Aage V. Jensen Naturfond nu gennemført en omlægning af vandløbene. Der er herved skabt næsten 4 km nye vandløb gennem terrænet, som leder et opland på 400 ha tilbage til sit oprindelige afløb gennem skoven. Samtidig er den tidligere afvandingsgrøft ud til Kattegat lukket.

Et af de nye terrænnære vandløb slynger sig gennem Tofte Skov

Et af de nye terrænnære vandløb slynger sig gennem en ryddet sitkabevoksning i Tofte Skov

Assens Kommune har nu gennemført den 5. af de vandløbsrestaureringer, som vi har projekteret som led i vandplanindsatsen. Denne gang var det i den øvre del af Puge Mølle Å, hvor styrtet ved et rørudløb under Nårupvej er blevet udlignet gennem et 40 meter langt stenstryg. Udfordringen var her både at sikre fuld faunapassage og afvandingsinteresserne på de omgivende marker.

Stryget set nede fra med de to afskårede rørtilløb på hver side.

Aage V. Jensen Naturfond kunne i går indvie endnu et flot udsigtstårn og nu på nordspidsen af Langodde i Filsø. Frem til tårnet er anlagt en sti og en 21 m lang gangbro over Pansergraven fra krigens tid. Udsigten over søen er fremragende, og der er yderligere etableret en 0,2 ha stor fugleø midt i kikkertfeltet. Vi har i NaturRådgivningen haft fornøjelsen af at stå for projekteringen og byggeledelse. Se fotos fra JyskeVestkysten

Langoddetårnet med den nye fugleø i Filsø i baggrunden

Aage V. Jensen Naturfond kunne i dag indvie sit nye udsigtstårn i Vaserne ved bredden af Furesøen. Tårnet er i to etager. Det står i blød bund på 10 meter lange egepæle. Hele konstruktionen er ved vores projektering blevet CAD-tegnet i 3D. Alt det bærende tømmer er herefter tilskåret på et CNC-styret savværk præcist på mål, så tømrerne kunne bolte det hele sammen ude midt i sumpen.

Vasetårnet og den 50 meter lange rampe er bygget ud igennem ellesumpen

Aage V. Jensen Naturfond holdt i dag indvielse af det nye udsigtstårn på Ovstrup Hede nord for Herning. Vi har med glæde projekteret tårnet, som er opført i en stolpekonstruktion hævet 4 meter over terræn. Her fra er der en glimrende udsigt over det åbne hedelandskab med flokke af krondyr replica rolex og dådyr. Tårnet har allerede vist sit værd med en observation af den jyske ulv på tæt hold.

Det nye udsigtstårn set ude fra. Det kan besøges fra p-pladsen ved adressen Bindstowvej 20, Herning.

Som led i et LIFE projekt er vi for Naturstyrelsen Storstrøm i gang med at kortlægge opbygningen af Holmegaards Mose ved Næstved. Det er Sjællands største højmose, hvor der allerede er gennemført en vellykket naturgenopretning. For at kunne gøre det endnu bedre, undersøger vi nu med hjælp af flere frivillige de tørveforekomster, som er efterladt i mosen efter mange års tørvegravning.

På pladen i forgrunden ligger boreprøver, som viser 10.000 års udviklingshistorie

På pladen i forgrunden ligger boreprøver, som viser 10.000 års udviklingshistorie

Det 180 ha store vådområde i Felsted Kog Enge er færdigt. Projektet er gennemført for at fjerne ca. 32 tons kvælstof fra oplandet til Nissum Fjord. Området var ind til 1960’erne en del af  Storåens udløb i fjorden. Vandfladen er lige nu på ca. 55 ha, men vanddækket varierer afhængigt af årstiden fra ca. 40 ha og op til over 100 ha. Resten af vådområdet bliver til udyrkede enge. Læs mere om projektet på dette link.

En del af vådområdet med det nye udløb gennem diget til Nissum Fjord i forgrunden

En del af vådområdet med det nye udløb gennem diget til Nissum Fjord i forgrunden

Det nye LIFE højmoseprojekt har givet os til opgave at etablere vandstandsmålestationer rundt om i en række af landets højmoser. Målingerne vil ske automatisk med vandstandsloggere mange år fremover. Det er en del af projektets overvågningsprogram.

Vi har netop sat 8 målestationer op i Store Vildmose.

En af de nye vandstandsmålestationer

En af de nye vandstandsmålestationer placeret i højmosevegetation.

Assens Kommune har i dag holdt aflevering på den nye bro over Hårby Å med nyt indløb til faunapassage uden om opstemningen ved Haarby Elværksdam. Den gamle bro var ikke stor nok, og projektet skal sikre de omgivende ejendomme mod oversvømmelser samtidig med, at passageforholdene for ørreder og deres yngel, smolten bliver sikret uden om den opstemmede sø. Vi har projekteret løsningen og ført tilsyn.

Indløbet til den nye bro over Hårby Å med den gamle bro til venstre, hvor indløbet er dykket.

...5678...