Interessen for Aage V. Jensen Naturfonds naturprojekt i Gyldensteen Strand har siden indvielsen været meget stor med titusindvis af glade besøgende. Fonden er derfor i gang med at udvide parkeringsarealerne med plads til ekstra 80 biler og et par busser, så der bliver bedre forhold for de mange gæster.
NaturRådgivningen har projekteret og fører tilsynet.
Vi har for Haderslev Kommune udarbejdet et projekt for etablering af faunapassage i Vojens Bæk ved Vojensgård, hvor der er et 2,1 m højt styrt og en opstemmet sø i en smal tunneldal. Der er et stort ønske om at bevare søen som levested for padder mv. Vi har analyseret forskellige løsningsmuligheder, og valget er faldet på et 185 m langt stenstryg etableret delvist i kanten af søen og adskilt fra denne af en dæmning.

Styrtet ved opstemningen i Vojens Bæk

