Et års intensivt arbejde med at skabe nye hydrologiske forhold i Hesbjerg Skov vest for Odense er afsluttet. Opgaven er udført for Den Danske Naturfond og Odense Kommune, og vi har leveret alle rådgivningsydelser fra opmåling og til entreprenørens aflevering. Projektet omfattede fjernelse af 10 styrt eller opstemninger, tilkastning af 2.900 m grøfter og genskabelse af 900 m åbne vandløb, hvoraf de 500 m havde været rørlagt.