Membranprojekter

Hen over året har vi haft travlt med at realisere 6 forskellige projekter til sikring af vandstanden i moser og andre vådområder ved hjælp af HDPE-membraner. Projekterne omfatter tilsammen sætning af 3.800 m membraner. Vi har projekteret, udbudt og ført tilsyn med gennemførelsen af projekterne, der er blevet udført for to LIFE-projekter, Aalborg, Mariagerfjord, Sorø og Guldborgsund kommuner.

Den sorte HDPE-membran i udlæggeren sættes rundt om højmosen Horreby Lyng på Falster.