Vi har nu afleveret projekter til fjernelse af 7 vandløbsspærringer til Sønderborg Kommune. Projekterne er en del af kommunens vandplanindsats, som skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene. Det drejer sig om tre styrt i vandløbene i Gråstenskovene og et styrt samt tre rørlagte strækninger ved Svennesmølle og i Kornbæk på Als. Løsningerne er omløbsstryg, fjernelse af opstemning og nye genåbnede vandløb.

