Vi skulle sidste år have deltaget med et indlæg på en LIFE konference i Riga i Letland, men rejsen blev aflyst pga. COVID-19. I dag lykkedes det at fremlægge vores erfaringer fra de seneste 14 års arbejde med restaurering og genopretning af højmoser i Danmark. Indlægget blev dog denne gang leveret virtuelt fra hjemmekontoret på en web-konference flot arrangeret af NABU og i selskab med indlæg fra 10 andre nord- og østeuropæiske lande.
I Store Vildmose fortsætter arbejdet med at sikre højmosen Aaby Mose. Efter Lille Vildmose er Aaby Mose med sine ca. 200 ha den næststørste tilbageværende højmose i Danmark. Mosen var truet af afvanding til alle sider. Der er allerede opført dæmninger med 3500 m membran. Nu sættes der 900 m ekstra membran omkring højmosens sydende, som skal beskytte mosen mod afvanding. Vi har projekteret for Aage V. Jensen Naturfond.