Nyheder

Gyldensteen Strand blev i lørdags åbnet ved en kæmpe folkefest arrangeret af Aage V. Jensen Naturfond og med op mod 6000 glade gæster. 20 busser kørte i pendulfart fra Bogense ud igennem Engsøen til Eriksholm. 250 cyklister kom i optog for at indvie de nye cykelstier. Og solen brød frem lige inden, at digerne blev gennembrudt, og vandet strømmede fra Lillebælt ind i Kystlagunen trods kraftigt lavvande.

Digeåbningen og de mange tilskuere set lidt fra oven (foto: Viggo Lind).

Digeåbningen og de mange tilskuere set lidt fra oven (foto: Viggo Lind).

Vi har nu afleveret projekter til fjernelse af 7 vandløbsspærringer til Sønderborg Kommune. Projekterne er en del af kommunens vandplanindsats, som skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene. Det drejer sig om tre styrt i vandløbene i Gråstenskovene og et styrt samt tre rørlagte strækninger ved Svennesmølle og i Kornbæk på Als. Løsningerne er omløbsstryg, fjernelse af opstemning og nye genåbnede vandløb.

Den idylliske Margrethe Sø er skabt ved en opstemning i Hejremosebæk

Den idylliske Margrethe Sø er skabt med opstemningsbygværket i baggrunden

Der venter en særlig oplevelse til de mange gæster, som kommer med de gratis busser fra Bogense til digeåbningen i morgen i Gyldensteen Strand. De skal først ud at køre i Nordfyns største sø, Engsøen, som nu er på 80 ha, og som i løbet af det næste år vil vokse til 140 ha. Turen går ad en 250 m lang stålpladevej, som Aage V. Jensen Naturfond har etableret på en midlertidig stenopfyldning på tværs af søen. God tur !

Vi prøvekører Søvejen gennem Engsøen til Gyldensteen Strand

Vi prøvekører Søvejen gennem Engsøen til Gyldensteen Strand

Igennem et år har vi arbejdet med et projekt i Bøtø Nor på Sydfalster. Det er Guldborgsund Kommune, som har bedt os undersøge mulighederne for at forbedre status for engsnarre, plettet rørvagtel og trane, som Natura 2000-området er udpeget for. Med projektet vil der blive etableret eller forbedret vådområder i et 432 ha stort område ved ændret hydrologi. Resultaterne præsenteres i dag på et lodsejermøde.

Udsigt over Reservatet midt i Bøtø Nor

Udsigt over Reservatet midt i Bøtø Nor

Åbningen af digerne omkring Gyldensteen Strand den 29. marts kl. 15 nærmer sig. De mange forberedelser er i fuld gang. Nu er ombygningen af pumpehuset til udsigtstårn blevet færdig. Pumpehuset bevares som en del af fortællingen om områdets kulturhistorie. I kan glæde jer til en rigtig god udsigt med vand på snart tre sider ude på spidsen af Langø. Der er adgang til fods ad den nye vej fra Eriksholm.

Pumpehuset har fået skiftet sit tegltag ud med et betondæk, trappe og værn.

Pumpehuset har fået skiftet sit tegltag ud med et betondæk, trappe og værn.

Arbejdet frem mod indvielsen af Gyldensteen Strand er nu nået så langt, at vi er begyndt at grave af digerne. Foreløbigt graver vi ned til kote 1,05 m, hvor der står en gammel kystsikring. Vi skal bruge jorden til at forberede de strandenge, som vil blive skabt af resten af digefyldet. Det bliver først gravet af efter indvielsen den 29. marts, hvor fjorden fyldes med vand.

Toppen af diget mod Lillebælt graves af

Toppen af diget mod Lillebælt graves af

Åbningen af digerne til Gyldensteen Strand er planlagt til den 29. marts, hvor Aage V. Jensen Naturfond vil lade havet strømme ind i den nye 220 ha store fjord. Entreprenøren har travlt med at forberede området til åbningen.
Lige nu anlægges 3 km stier og veje efter vort projekt, så vi er klar til at modtage de forhåbentlig mange besøgende i området.

Der graves ud til markvej på Langø

I den seneste uge har Niels to gange holdt oplæg om mulighederne for at genskabe Søborg Sø i Nordsjælland. Det skete i Søborg Forsamlingshus først på et møde i landvindingslaget og i torsdags på et borgermøde med 120 deltagere. Debatoplægget kan læses på Gribskov Kommunes hjemmeside gennem dette link eller linket her. Det beskriver også scenarier for en forbedret afvanding og for en uændret drift.

Udsigt fra Søborg Slotsruin over den tidligere sø

Udsigt fra Søborg Slotsruin over den tidligere sø

Vi har nu afleveret 4 forundersøgelser af vandplansprojekter i den øvre del af Gudenå-systemet til Vejle Kommune.

Det største projekt er en faunapassage ved Hammer Mølle i Gudenå. Løsningen er blevet et 575 m langt omløbsstryg vest om den smukke mølledam.

Den fredede mølledam ved Hammer Mølle

Den fredede mølledam ved Hammer Mølle

Året er ved at gå på hæld. Det har bragt os rundt til spændende opgaver med vandløb og natur i 25 af landets kommuner. Tak til de mange, som vi har mødt undervejs. I ønskes alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår. Vi glæder os til at møde jer igen til næste år.

Storeholm Udsigtshytte ved bredden af Filsø ud for øen, hvor sandternerne ynglede i sommers.

Storeholm Udsigtshytte ved bredden af Filsø ud for øen, hvor sandternerne ynglede i sommers.

...9101112...